Særlig sensitivitet

Langt størsteparten af de spæd- og småbørn, der behandles for spiseproblemer, har en særlig sensitivitet, som bl.a. giver sig udslag i ubehag ved berøring i munden, hvilket igen afstedkommer svær kræsenhed og nogle gange spisevægring. Deres sensitivitet kan også bevirke, at de har svært ved at koncentrere sig om måltidet, de har svært ved at sidde stille ved bordet samt at de har svært ved at rumme det at spise i en social sammenhæng.

Der er også en mindre gruppe af spæd- og småbørn med spiseproblemer, der ikke har en særlig sensitivitet som medvirkende årsag til spiseproblematikken.
De har andre tilgrundliggende årsager, der gør det svært at spise. F.eks.:

• tidligere og/eller nuværende ubehagelige oplevelser omkring mund og ansigt
• fysisk sygdom eller syndrom
• problemer med forældre/barn forholdet
• følelse af stort pres ved måltiderne

Den amerikanske forsker Elaine Aron har skrevet mange bøger om særligt sensitive børn.
”Særligt sensitive børn” fås nu på dansk (borgens forlag) ligesom flere af hendes andre bøger om samme emne. Bogen er skrevet til forældre, men andre kan også blive klogere af den. Hun har også en hjemmeside, hvor man kan hente mere viden: www.hsperson.com

I bogen kan man læse, at mellem 15-20 % børn og unge er særligt sensitive. De har en høj grad af sensitivitet, dvs. en medfødt evne til at registrere finere nuancer, som andre overser. De bearbejder alle indtryk med større detaljerigdom og dybde end de ca. 60-70 % børn og unge, som har en medium sensitivitet, og de ca. 15-20 %, som har en lav grad af sensitivitet. Psykologisk forskning peger på, at særlig sensitivitet er et træk, der går i arv. Det er et temperament og ikke en diagnose. Det særligt sensitive temperamentstræk betegner en normal variation blandt børn og unge. Der er lige mange drenge og piger blandt de særligt sensitive børn og unge

For at kunne komme i gang med at behandle særligt sensitive spæd- og småbørn med spiseproblemer, er det vigtigt at få undersøgt barnet grundigt for at finde de områder, hvor barnet er særligt sensitiv. Det er også vigtigt at forklare forældrene, hvad det drejer sig om, så de kan lære barnet at kende på en ny måde og hjælpe det med at rumme de frustrationer, som sensitiviteten kan medføre samt hjælpe det med selv at finde værktøjer til at tackle frustrationerne. Det står der rigtigt meget om i bogen.
Forældrene har i de fleste tilfælde forud for behandlingsstart hos os i spiseteamet været frustrerede i lang tid. De har ledt med lys og lygte efter en forklaring på deres børns spiseproblemer, men har ingen anelse om, at deres barn er særligt sensitiv. De har  - både vejledt af fagpersoner – og selv fokuseret på maden som hovedproblemet.

Spiseproblemer hos spæd- og småbørn

Spisevægring kan starte meget tidligt. De første 4 uger af barnet liv spiser barnet reflektorisk. Herefter begynder barnet at spise ”villet”. Det vil sige, at det kan fravælge spisning, hvis det er for ubehageligt at spise.
Ubehaget i munden (kaldes ofte for taktil skyhed) kommer ved berøring af tungens midterste del og i nogle tilfælde også ved berøring af den bløde gane. Ubehaget kan være så kraftigt, at det udløser en brækrefleks og i visse tilfælde kommer barnet regulært til at kaste op, når mad berører tungens midterste del.
Barnet forsøger at spise uden at røre de ømfindtlige steder.

Amning/flaskegivning

På spædbarnsstadiet viser det sig som problemer med at få bryst. Det kan virke som om mor ikke har mælk nok, men ofte er det barnets sutteteknik, der ikke holder brystets produktion af mælk i gang. Forældrene forsøger i stedet med flaske, men her kan der også være problemer. Så forsøges kompenserende teknikker ved at købe forskellige typer flasker og sutter, forskellige hulstørrelser og måske klippes der større huller. På trods af denne ihærdighed kan der fortsat være problemer med at spise. Det sker ofte, at barnet bedst spiser under afledning eller i søvne. Under disse forhold er barnets sanser sløvede.

Narresut?

Børn med særlig sensitivitet i munden har næsten altid problemer med at bruge narresut. Hvis de får lært at bruge sut, er det oftest kun en kort sut med stort rundt hoved, der dur. De bryder sig ikke om at få den skiftet ud til en større.

Overgang til fast føde

Ubehaget ved berøring i munden medfører ofte også store problemer med overgangen til fast føde som grød og mos, specielt hvis der oven i købet er små klumper i.
Barnet tager lang tid om at lære at spise. Det vil typisk forsøge at undgå mad i munden eller hellere sutte maden af skeen, end få skeen ind i munden. Det vil forsøge at spise og synke maden fra den forreste del af munden (trutmund).
Barnet foretrækker lind og ensartet mad. Barnet vil derfor have tendens til at spise netop denne type kost, samt senere fortrække mad, der smelter i munden. Barnet kan over tid tillægge sig en vane med at skulle skylle maden ned med væske.

Kræsenhed

Barnet vil efterhånden foretrække bestemte madvarer – som regel mad, der er simpelt opbygget og har en ikke klistrende konsistens. Barnet vil helst holde sig til disse madvarer, idet det kan finde ud af at synke dem. Ved at spise kendte madvarer får det både en positiv oplevelse og bliver mæt.
Tilbydes barnet ny mad, vil det som regel afvise det – ud fra tidligere dårlige erfaringer med brækrefleks, opkast, fejlsynkning eller kvælningsfornemmelse. Det kan også være, at det forsøger sig, men spytter så maden ud igen eller får det i den gale hals. Herefter vil det ikke have mere.

Kompetent kontra ikke-kompetent spisning

Set udefra er barnet nu blevet kræsent og det kan være svært at forstå, at det ikke bare kan smage på andet. Som tiden går, kan de fleste børn med disse sensoriske spiseproblemer lære at spise den kendte mad med helt normal adfærd (dvs. uden trutmund). Den normale adfærd kaldes for kompetent aldersvarende spisning. Den ukendte mad vil fortsat volde problemer – hvis barnet overhovedet forsøger at spise det.
Nogle børn fortsætter dog med at spise den kendte mad med en ikke-kompetent adfærd. Det kan f.eks. være at maden tygges op til 100 gange før synk. Det kan være at maden skylles ned med væske. Det kan være, at maden skal findeles, for at barnet kan spise det. Det kan være at maden lægger sig i kindposerne, frem for at blive sunket. Disse børn kan gå med mad i munden længe efter måltidet er slut (hamsterspisning) og kan af den grund få store problemer med huller i tænderne.

Føle og lugte sensitivitet

Nogle børn har allerede aversion imod maden inden, den er kommet ind i munden. De forsøger at undgå at røre maden og lærer derfor hurtigt at spise med bestik. Det sker også, at de fortsætter med at ville mades, længe efter at andre på samme alder er begyndt at spise selv. Nogle få børn kan ikke klare lugten eller synet af maden. Derved er det også utænkeligt, at det kommer tæt på munden.

Andre typer sensitivitet

I ganske få tilfælde er tungen det eneste sted, hvor barnet er sart. Hos de fleste ses der dog tegn på en mere generel sensitivitet. Typiske kendetegn hos særligt sensitive børn kan være, at de er mere følsomme overfor fysiske indtryk som lys, lyde, berøring, smerte, varme og kulde. De kan let blive overstimuleret ved forandringer, skift, konkurrence og tidspres. De har mere intense følelser og er mere påvirkede af andres humør og stemninger. På positivsiden kan nævnes, at disse børn typisk har en højere begavelse, er modtagelige overfor positiv feedback, har indlevelsesevne, kreativitet og retfærdighedssans. Særligt sensitive børn kan ikke bare ”tage sig sammen” og være mindre sensitive. Forskellen er genetisk og børnene skal have hjælp til at acceptere sig selv og leve i balance med den følsomhed, de er født med. Har man et barn med særlig sensitivitet, er der stor sandsynlighed for at mindst en af forældrene også er særligt sensitiv. Klik på dette link, www.sensitive-care.dk hvis du vil afprøve Elaine Arons simple selvtest.

Skulle du få lyst til at søge mere viden på nettet? Kig forbi www.lebahn.dk/links og lad dig inspirere.

Kært barn har mange navne

Der findes flere navne for særlig sensitivitet - I USA lader der til at være 2 fløje: Den ene fløj bruger betegnelsen Hyper Sensitiv Personality (HSP) og er bl.a. repræsenteret ved den ovenfor nævnte forfatter Elaine Aron. Den anden fløj mener, det er en diagnose og bruger derfor betegnelsen Sensory Processing Disorder (SPD). Måske fordi man lettere kan få hjælp i sundhedsvæsenet på denne måde? I Danmark har man for år tilbage brugt betegnelsen sanseintegrationsproblemer. I dag kalder man det særlig sensitivitet, sansesarthed eller hypersensitivitet.

HSP-foreningen

Der er oprettet en forening ved navn HSP-foreningen. Se www.hsp-foreningen.dk for nærmere information. De har bl.a. udarbejdet 2 gode foldere om emnet:

• Er du sensitiv?
• Sensitive børn

Kilder:

• ”særligt sensitive børn” skrevet af Elaine Aron, nov.2011, Borgens forlag.
• Boganmeldelse af bogen ”særligt sensitive børn” i Psykolog nyt nr. 17 2011, skrevet af psykolog Lise August. Læs den her: PDF
• www.sensory-processing-disorder.com
• www.hsperson.com
• www.hsp-foreningen.dk
• www.sensitive-care.dk
• www.sensitiv.dk