På opfordring er jeg nu gået i gang med at tilrettelægge et foredrag, der handler om hvordan man
- forebygger og behandler spiseproblemer hos spæd- og småbørn
- undgår at børn bliver meget kræsne og småt spisende
- slipper for madrelaterede konflikter ved spisebordet
Foredraget vil være egnet for dagplejere, sundhedsplejersker, pædagoger , forældre og andre interessenter.
Hvis dette har din interesse, så kontakt mig for en uforpligtende samtale på mobil 2830 1081 (efter 16) eller brug min kontaktformular.
hejsa
har søgt nettet tyndt, og finder så nu din hjemmeside.
jeg har en dreng på 9 mdr som udelukket lever af modermælk, en kiks eller en kartoffel/gulerods stav kan han også af og til tygge. men grød går han fuldstændig i baglås a. jeg er efter hånden frustreret, for han ligger meget under sin kurve vægt mæssigt. han vejer 6,1 kg og vejede ved fødslen 2820 ved planlagt kejsersnit 9 dage før. min mand og jeg er små. men Noah er stadig noget lille.
jeg har prøvet alle former for grød, hjemmelavet, købe og glas. ikke det mærke vi ikke har købt. ind i mellem tager han en ske fuld. men det så det. vi startede så småt da han var godt 5½ månede. så vi har været i gang længe. holdt pauser ind i mellem. for hvis han følte sig presset. har prøvet alle mulige til at gi ham mad som han var tryg ved, og lige lidt hjælper det.
alle mulig måder i spisesituationen. sidde hos min/far, i stol, i skrå stol, ved siden a søster osv. og han bander det mad langt væk. men en marie kiks spiser han ca dagligt og også tit et stykke knækbrød..
han er en meget glad og godt tilfreds dreng, og spiser ca. hver 3 time. lægen sender en henvisning til sygehuset hvor de så skal se om de kan. kan ikke huske hvor det var, typisk når man står i en presset situation…
så har du råd/ foredrag snarest så må du gerne skrive. det er efterhånden en meget frustrerende opgave at stå med, og det gør det nok ikke nemmer for os at hjælpe ham i gang med at spise.
hej cecilie
Hej Cecilie
Jeg er mor til en pige på knap 4 år, som 5 måneder gammel fik konstateret en relationsforstyrrelse, der udmøntede sig i en spiseforstyrrelse.
Jeg vil rigtigt gerne hører mere om jeres historie hvis du har overskud til det pr. telefon.
Du er meget meget velkommen til at skrive til mig på ovenstående mailadresse.
mvh
Helle
paludan.poulsen@email.dk
mvh
Helle
Skylder vist lige at skrive, at jeg for længst har skrevet til Cecilie, men har valgt at gøre det direkte, frem for at have korrespondancen her i spalten.
vh Ulla Lebahn
Hej – faldt over denne side i en babytråd, og læser nu alt hvad du henviser til.Sagen er at jeg har en datter på 8 måneder der NÆGTER alt skemad, håndmad osv. Hun vil KUN ammes. Har i perioder presset på, givet pause, trappet op med forsøg, trappet ned med forsøg. Garanteret har jeg ødelagt det for mig selv!
Hun har en storebror der har hypersensitiv, og som går til behandling for det hos motorikkonsulenterne i Holstebro – og efter at læse her, tænker jeg om der kan være en sammenhæng. Hvis Vega (lillesøster) også er sensitiv, og det er årsagen til hun ikke vil spise, hvad gør man så ved det? Synes egentlig ikke hun viser helt så klare tegn, som Noah gjorde som spæd, men kan godt genkende nogle af hans mønstre. Vi har en datter imellem de to, der aldrig har haft nogle problemer – hun er klart af en anden støbning.
Ideer til problemløsning?
VH Mette
Hej Ulla.
Læste lige om dig på Etf’s hjemmeside, og hvor lyder det bare spændende. Jeg har en datter på 9 måneder, som har haft utrolig svært ved at komme igang med maden. Fra hun var spæd til hun var 4-5 måneder brækkede hun konstant sit brystmælk op. Prøvede tidligt til med grød, da hun var 4 måneder, men det resulterede ofte i fejlsynkning og udløste brækrefleks. først omkring 7-8 mdr alderen begyndte hun at fatte interesse for skemaden, men brækkede stadig ofte maden op, og skulle helst have grød svarende til 4 mdrs alderen uden klumper. Det skal siges hun er godt i stand og trives vægtmæssigt, hun er en glad og tilfreds pige. Derfor har sundhedsplejersken heller ik rigtig taget det seriøst ” det kommer nok”. Hun kan nu spise bondebrød, hvis det er most lidt og kartofler most med gaffel, men hun fejlsynker stadig ved næsten alle måltider. Det har skabt stor frustration for mig, for man kommer nok automatisk til at presse for hårdt på. måske har jeg netop et særligt sensitivt barn eller er hun bare umoden rent mundmotorisk som børn er i den alder? Vi har forsøgt med narresut, men det vil hun ikke, da den udløser brækrefleks.
jeg er selv ergoterapeut og har stor interesse indenfor området, har bla. FOTT grundkursus og erfaring med hjerneskadede børn, der har spise/synke problemer. Hvordan kommer jeg videre med min problemstilling?
Vh Helle Nielsen
Kære Mette.
Der er helt sikkert en sammenhæng imellem hypersensitivitet og manglende succes med at få Vega på 8 måneder til at spise skemad og fingermad.
Hun har efter al sandsynlighed et ubehag ved berøring i munden – oftest er det tungens midterste del, der giver problemer. Det er der al mad, der ikke er flydende, skal placeres, for at synkeprocessen kan fungere optimalt. Hun kan også have ubehag ved berøring i ganens top.
Ubehaget kan være så slemt, at det ved berøring de nævnte steder kan udløse en brækrefleks, selv om brækrefleksen reelt ikke sidder der, men langt tilbage på tungen og ned i svælget.
Man kan ved en simpel lille test afgøre om hun har dette ubehag:
Med en renvasket lillefinger med helt kortklippet negl kan du undersøge hende i munden. Det gøres lige før et forventet måltid, hvor hun virker sulten. Hav hende liggende foran dig på på knæene, så hun ligger med ansigtet mod dig (som i en skråstol). Lad hende vænne sig til at have din finger tæt på munden, berør læberne og list forsigtigt din finger op i ganens top med håndfladen pegende mod loftet og neglen pegende ned mod tungen. Lad fingerspidsen ligge stille der. Nogle gange udløses brækrefleksen allerede ved denne berøring (det er altid unormalt)
Læg mærke til, hvad tungen gør, mens du holder fingerspidsen forsigtigt i ganens top. Hvis tungen sutter kraftigt og i hele fingerens længde, er der ingen ubehag på tungen. Men hvis hun trækker tungen tilbage som en vold eller kun sutter med tungespidsen kan der være ubehag ved berøring på tungen. Kan du berøre tungen helt bagud til det område, hvor det føles som en overgang fra fint til groft sandpapir, så er det helt naturligt, at der kommer en brækrefleks.
Ved små babyer (under ca 4 mdr) kan man ved at mundstimulere på en bestemt måde vænne tunge og gane så meget til berøring, at overgang til fast føde ikke længere er et problem.
De større børn (4mdr og opefter) vil som regel vægre sig mod denne stimulation. De kan med fordel selv stimulere sig med en god biderangle med dupper på. Det kan også være en god ide at give børstestimulation, dybe tryk eller ledkompression. Alle disse teknikker kræver en god instruktion. Du kan sikkert finde en lokal privatpraktiserende børne ergoterapeut, der kan hjælpe dig med dette. se evt. http://www.etf.dk/2175/
Hvis dit barn er sart i munden er det en god ide at starte med en helt blød silikoneske, når det skal til at spise – og samtidig være meget påpasselig med kun at give dit barn noget, hvis det vil have noget. Lad det selv røre og gøre noget med maden – også selv om det grisser, for det vil give barnet chanche for at lære maden at kende inden det skal ind i munden.
Biderangler (chewy tubes – den grønne T formede eller den røde D formede er bedst) og skeer (Flexy spoon mini – shore 70) finder du på http://www.birdhouse.dk
Det blev godt nok et langt svar, men mon ikke der er flere end dig, der kan få glæde heraf.
Jeg håber i hvert fald, at du kan komme lidt videre med din datters spisning.
venlig hilsen
Ulla Lebahn
Kære Helle
Det lyder da helt tydeligt som om, du også har en datter med sensorisk ubehag i munden. Når barnet har denne taktile skyhed, kommer det ofte til at bruge munden forkert, når det skal synke. Det giver mange fejlsynk, eller tæt-på-fejlsynk episoder allerede i amme/flaskeperioden. Barnet kommer tit til at kaste eller gylpe op.
Når det skal til at spise skemad, så synkes maden ikke, men kommer bare ud igen og det der ved en fejl glider ned i svælget, vil komme forkert ned og igen udløse host, gylp eller opkast. Andre gange er barnet på forkant og nægter at indtage andet end det, det i forvejen ernæres med. Det hjælper ikke at gå tidligt i gang med skemad.
Det at i må bløde maden op, tyder på at hun fortsat forsøger at synke maden med et “væskesynk” frem for et “madsynk”. Hun er sikkert bagud i udvikling motorisk og sensorisk i munden.
Jeg har mødt mange børn – også større børn – der fortsat er ca 6-8 mdr. gl. udviklingsmæssigt i munden. Det viser sig ved at de bliver svært kræsne, kun spiser bestemte typer mad. (som regel simpel enkomponent mad, der smelter let i munden) De spiser med formunden (trutmund) og sidder længe med maden i munden.
Når de bliver ældre igen, udvikler de tit “hamsterspisning”, hvor maden ender i kindposerne og ikke bliver sunket. De vælger tit at drikke til hver mundfuld for at forsøge at skylle maden ned.
Ovenstående eksempler er det typiske billede, men det kan variere meget.
Du kan i mit svar til Mette (20.1.12) se beskrevet, hvordan du på en enkelt måde undersøger dit barn i munden. Da din datter er så gammel at mundstimulering ikke forventes at være mulig at udføre, vil jeg anbefale, at du køber biderangle og ske som beskrevet ovenfor. Du kan hvis du har erfaring med det, også stimulere på huden og kroppen. (eller finde en kollega, der kan vise dig hvordan)
Jeg håber at mit svar vil hjælpe dig på vej til nogle bedre måltidsoplevelser med din datter.
venlig hilsen Ulla Lebahn
Hej Ulla.
Jeg har en datter, Agnes på 6 år, hun er særligt sensitiv i et vist omfang ( tøj, hår, negleklipning m.m ) men hun er super social og på ingen måde sensitiv i skolen, eller i andre sociale sammenhænge, nærmest tværtom. Hun er født 5 uger for tidligt og fik i ca. 1 uge sonde, men som baby havde vi ingen amme eller ske- Mads problemer. Fra 3 års alderen begyndte hun at være kræsen, og hun er det stadig, meget! Jeg har længe synes det havde noget med konsistens at gøre, og det er jeg nu sikker på. Hvis hun fx. Spiser kylling, hvilket hun egentligt godt kan lide, tygger hun det alt for længe, og spytter det ud. Det er ligesom hun ikke blander sin mad med spyt. Hun er faktisk nået til et punkt hvor hun slet ikke interessere for ny mad, hvilket giver anledning til problemer ved bordet. hendes yndlings mad er boller i karry, frikadeller og fisk, og alt det som er nemt at spise. Hun spiser konsekvent ikke ting med klumper i, og vil helst have fx. Frikadeller for sig, og stuvet spinat for sig. Frokost og rugbrød spiser hun fint. Jeg er ikke nervøs for fejlernæring, men jeg vil så gerne løse det for hende, og for vores families madvander, og mad glædes skyld, for hun så meget appetit på livet ellers. Hvordan finder jeg konkret ud af om det er en form for fysisk ting hos hende? Mange hilsner Stine lange
Hej Stine
Det lyder som om din datter Agnes er sansesart i munden. Den måde hun tygger kylling på, tyder på at hun spiser konsistent mad med formunden. Her får hun ikke hjælp af spytsekretionen, idet spyttet lægger sig der, hvor maden normalt ligger når den tygges – nemlig i den midterste del af munden.
Dene placering er der en god grund til, for det er her fødeemner synkes, når de har en vis fast konsistens.
Mad bides normalt af med fortænderne, tygges med kindtænderne, transporteres rundt i munden med tungen og lige før synk kippes den tyggede fødebolle ind lige midt på tungen og herfra synkes maden. Ved denne placering sikres en velfungerende synkeproces hele vejen ned i svælget.
Væske og flydende ensartede konsistenser, der ikke kræver tygning før synk (feks yoghurt) synkes med væskesynk.
Placeres maden forrest i munden, giver det problemer med synkeprocessen.
Du kan jo selv forsøge at spise noget enkelt som en kiks, eller et stykke knækbrød kun med formunden. Når du har tygget det antal gange, du normalt ville, så forsøger du at synke. Du vil sikkert mærke, at din mund og hals stritter imod igangsættelse af synkeprocessen og hvis du synker alligevel, vil det føles som om halsen snører sig sammen, din kropsspænding vil generelt øges, du vil måske forsøge at finde alternative måder at få maden ind midt på tungen, feks. suge den ind, eller lægge nakken tilbage i håb om at maden glider på rette plads. Måske kommer du til at hoste undervejs, fordi noget passerede mens brækrefleksen stadig var aktiv (den pauserer et meget kort øjeblik under normal synkning, imens strubelåget er forsvarligt lukket). Måske vil der lidt tid efter blive ved med at sidde en krumme og kilde i svælget.
“Formundsspisning” som er beskrevet ovenfor er den måde børn med spisevanskeligheder på baggrund af sansesarthed starter. De avancerer som regel til “hamsterspisning” over tid, hvor de godt kan tygge som vi andre gør, men de kan ikke lave det sidste kip ind på midten af tungen før synk. Ved at maden ligger ved kindtænderne er der en tendens til at noget lander uden for tandrækken frem for indenfor. Deraf hamsternavnet, for de kan gå fra bordet med mad i kindposerne.
Ofte lærer de sansesarte børn at spise kendt og tryg mad med normalt spise og synkemønster, mens ukendt og farlig mad afvises for at undgå ovenstående. Vi kalder dem for “mærkevareryttere”, fordi de som regel vælger mad (kendt), der er ens fra gang til gang (samme mærke, samme udseende, samme smag hver gang). De vælger ligeledes helst simpel mad. Dvs. mad, der ikke gemmer på overraskelser (sammenkogte retter er vildt kompliceret – men tomater er feks også komplicerede, fordi der er tre slags konsistens, en lille ært har 2: skallen og de 2 halvdele af den blødere midte)
Jeg håber ovenstående kan give mening og give dig en fornemmelse af om din datter mon er sansesart i munden.
Hvad gør i, hvis i finder ud af hun har spiseproblemer med baggrund i ovenstående:
Jeg kan desværre ikke pege på andre med samme kompetencer som jeg har.
Jeg har derfor besluttet mig for at opstarte privat praksis på deltid i nærmeste fremtid, så hvis det har jeres interesse, vil der være mulighed for at jeg kommer på hjemmebesøg, hvor jeg kan undersøge hende, give jer alle en uddybende forklaring og give råd og vejledning om hvordan i via nærmeste udviklingszone- og trafiklysstrategierne kan få hende til at turde at spise andet mad, end hun gør nu. Du kan lige nu kun se priser på foredrag og konsulentfunktion på hjemmesiden. Timeprisen og transportudgifterne vil være de samme ved et hjemmebesøg. Normalt vil et besøg være nok. efterfølgende vejledning vil kunne foregå via videoopload og mail/telefonrådgivning.
I skal forvente at et hjemmebesøg vil tage 3-4 timer. Hvis i vil have en skriftlig rapport efterfølgende vil det normalt tage ca 1 time at skrive. I kan også vælge selv at tage notater, så jeg kun skal skrive en handlingsplan. Den tager ca ½ time at skrive.
Det blev et meget langt svar, men jeg gætter på, at der er mange andre end jer, der sidder med samme problemsstilling og som vil kunne få glæde af ovenstående.
med venlig hilsen
Ulla Lebahn
Kære Ulla. 1000 tak for dit svar, det er virkeligt rart at kunne gå videre med noget konkret. – og det lyder mere end sandsynligt at det kunne være det! Da jeg bor i Kbh. Vil jeg lige researche om der er noget hjælp at hende her, og ellers kontakter jeg dig fluks igen for en aftale. Mange hilsner Stine
Hej Ulla
Jeg har en søn på 3½ år, han spiser sjældent selv. Hvis han spiser mere end ganske lidt til aftensmad, så er det fordi vi har afledt ham og “fodret” ham. Det gælder alle måltider: vi skal give ham skeen i hånden, når han spiser havregrød og føre den op til hans mund ellers spiser han den ikke. Vi skal lave sjov til aftensmad med små konkurrencer for at få han til at interessere sig for maden. Ellers skal vi aflede ham med spørgsmål mens vi selv giver ham maden. Han kan spise ret store portioner, når det foregår sådan. Men hvis vi selv overlader ham med maden, spiser han stort set intet. Han er ellers en meget intelligent dreng, og havde hurtigt et godt sprog og er sød og kærlig. Mad interessere ham bare ikke. Han ammede rigtigt godt da han var spæd og indtil han blev 9 mdr. og han startede godt op på grød osv. Det startede måske nok her, for allerede den gang måtte vi “snyde” mad i munden på ham, hvis han skulle spise hvad der mindede om et måltid. Ved at “snyde” mener jeg, at vi gav ham en mundfuld, når han åbnede munden, selv om det ikke var for at spise. Jeg kan godt høre det lyder forkert, når det bliver skrevet, men han var ikke utilfreds eller spyttede maden ud, han spiste den bare.
Jeg tænker nogle gange om det er vores egen fejl, at vi har hjulpet ham for meget med at spise, så han aldrig rigtigt er kommet i gang selv. Men vi blev egentligt enige om, at det var vigtigere, at han fik noget at spise til måltiderne end at han selv spiste det, for han har altid været lidt petit at bygning. Vi tænkte, at han jo tidsnok selv ville begynde at spise. Men det tidspunkt er bare ikke kommet endnu og jeg er lidt bekymret nu.
Efter jeg har læst på denne side, kan jeg se, at han sandsynligvis er et sensitivt barn. Han har aldrig kunne “tåle” skældud, han bryder altid helt sammen. Han giver også op overfor mindre kommandoer, som feks. “Tag din jakke på” eller “læg den på plads” og kan virke helt opgivende.
Han græder let til tegnefilm, hvor nogen er uretfærdige overfor hinanden eller hvis det bliver lidt voldsomt. Han har haft en lidt svær start i børnehaven, idet han er lidt bange for de andre børns kådhed.
Vi er 2 meget omsorgsfulde og kærlige forældre, der hele tiden fortæller ham, hvor dejlig han er og han får mange kram og kys. I starten tænkte jeg om det var fordi vi var for overbeskyttende, at han var så sart.
Hvad skal vi gøre? Jeg tænkte på om vi skulle lade være med at “fodre” ham, og bede pædagogerne i børnehaven om det samme. Det ville betyde, at han i et periode jo ikke ville spise ret meget og nok slet ikke sin morgenmad, men måske ville det få ham til at mærke sin sult bedre og selv begynde at spise? Jeg tror bare ikke, at jeg kan mere end en uge, for jeg er bange for, at han vil tabe sig og få det dårligt, hvis han ikke får spist. Tror du det kan være løsningen på problemet eller hvad skal der til? Han er heller ikke så vild med slik. Han har tit hjulpet med at lave maden og feks. lavet sin egen pizza, det synes han også der er sjovt, men så snart det skal spises, så er han ikke interesseret. Han har også haft en “hamstre”-periode i 2 års alderen, hvor han længe efter måltidet gemte mad i munden som han ikke ville synke.
Måske er det vores angst for at han ikke fik nok mad, der har udløst hans manglende interesse for mad, eller måske har han bare aldrig interesseret sig ret meget for det. Uanset så håber jeg at du har en løsningsmodel, så vores søn kan få normale madvaner igen.
Kære Hanne
Det lyder ganske rigtigt som om han er sansesart – men også som om han kun spiser for jeres skyld. Jeg skrev et langt svar til Stine d. 7.3. og jeg kan forstå på det du skriver, at du har læst det. Jeg tror din søn har samme problematik. Det nemme ville jo være, at lade være med at made ham og så vente på at han spiser, men det vil være unfair for ham – og angstprovokerende for jer selv, fordi i ikke kender til alle de mekanismer og problemer, der ligger bag.
Det bedste vil være at få undersøgt, hvilke elementer hans spiseproblem består af og hvilke vaner og rutiner, som i er kommet ind i. Du beskriver jo selv situationen så flot. Derudfra sættes ændringer i værk, der er tilpasset hans problemer og jeres familiesituation.
Jeg har endnu fuldtids arbejde, så jeg har begrænset tid til at behandle privat og har derfor lidt ventetid. Men indenfor den næste måned skulle det nok kunne lade sig gøre at besøge jer. Jeg vil forvente, at 1 hjemmebesøg efterfulgt af mail, video og telefon supervision vil kunne bedre hans spisning – og jeres dynamik i familien betragteligt.
Hvis ovenstående kunne være noget for jer, så svar tilbage via min kontaktformular på hjemmesiden. Venligst skriv hvor i landet i kommer fra, så jeg har mulighed for evt. at samordne besøget med et andet. (på den måde sparer i penge og jeg tid:-))
venlig hilsen
Ulla
Hej Ulla.
Vi har en dreng med Downs Syndrom, Lasse, på godt tre år, der altid har haft svært ved at spise og ved spisesituationer i det hele taget. Jeg har fået dit navn og dine kontaktoplysninger fra en af hans pædagoger i vuggestuen, der selv har fået hjælp fra dig i forbindelse med spiseproblemer med sin søn.
Lasse var undervægtig, da han blev født, og havde i starten svært ved at spise nok selv. jeg ammede ham, men den første måneds tid på sygehuset blev han suppleret op i sonde med mælk, jeg havde malket ud. Han blev hjerteopereret, da han var et halvt år og skulle der have en vis størrelse, så han (og vi) blev presset til at give ham mere md, end han gav udtryk for at have brug for. Han har aldrig skreget af slt som andre babyer, faktisk aldrig sagt noget, så det var 100% mig, der bestemte, hvornår han skulle ammes. Samtidig startede vi nok tidligere, end vi skulle have, med grød og mos – i et forsøg på at få ham til at tage på i vægt.
Operationen gik godt, men Lasse har altid haft problemer med maden – selv er jeg ret sikker på, at det stammer fra, at vi har nødet og presset ham alt for meget, da han var lille.
I meget lang tid herefter spiste han kun helt “glat” eller blendet mad – til gengæld virker han ikke smagsforskrækket. Det seneste år ca. har han spist få, faste madvarer – men han er fuldstændig uinteresseret i at prøve ny mad og virker faktisk angst over for mad, han ikke kender. Han spiser havregrød med moset banan om morgenen, riskiks med leverpostej og ind imellem pølse til frokost og pasta eller kartoffelmos til aften – under protest med sovs. Til mellemmåltider yoghurt eller frugtmos eller en figenstag. Han spiser aldrig kød, fisk, brød, frugt, kiks, kager, slik osv.
Han følger sin vægtkurve i dag og er ikke apatisk eller sløv, men vi vil jo så gerne have, at han får et normaliseret forhold til mad, og at vores måltider ikke behøver indeholde specialmad til Lasse. Vi har ok styr på spisesituationer, presser ham ikke til at spise, nøder ham ikke – men vi oplever heller ikke rigtig nogen udvikling.
Kender du til nogen med lignende problematikker, og har du nogle råd til, hvordan vi får ham til at spise andet end de – få – kendte ting, han spiser i dag?
På forhånd mange tak.
Mange hilsner
Mette