Mange hilsner
Mette

Hvis du er nervøs for om hun har anorexi, skal i selvfølgelig have det undersøgt. Har i talt med egen læge om hans mening? Hvis han er enig, vil det være en ide at få ham til at skrive en henvisning med det samme. Alt efter hvor i bor i landet, kan der nemlig desværre være noget ventetid.
Måske kan denne bog give jer svar på jeres spørgsmål om hun har anoreksi?
Richard Maisel David Epston: “Anoreksi og bulimi” (Fundet på http://www.g.dk i dag til 378 kr – kan sikkert også lånes på biblioteket)

I mellemtiden kunne det da være en ide, at få kigget på om det at hun er så hypersensitiv kan være årsagen til, at hun ikke får spist og drukket nok. Her kunne jeg måske bruges?

Hvis et barn er så sensitiv, som du beskriver, er det meget krævende at gå i skole, fordi der er så mange ting, der foregår, som overvælder barnet sansemæssigt. Er barnets sanser på overarbejde, er det ikke let at spise, heller ikke for børn, der ikke er sansesarte.

En sansesart barn som jeres vil selv under ikke belastende forhold have svært ved at spise og i skolen, hvor hendes sanser er på overarbejde er det nærmest umuligt at indtage noget.

Jeres pige er absolut ikke den eneste, der går rundt og har så svært ved at spise! Der er rigigt mange, men desværre meget lidt fokus og meget lidt viden.

Det er dybt frustrerende som forældre at være vidne til et barn som ikke trives og tager på som det skal.
Det er helt forståeligt, at i har forsøgt mange pædagogiske vinkler, for at få hende til at spise mere. Det hjælper bare ikke, hvis i ikke finder den rette måde at agere på og starter med at tilbyde den mad, hun er er tryg og kompetent til at spise.

Børn, der er meget sarte i munden, foretrækker oftest simple madvarer, der “er til at stole på”. Maden skal ikke blandes sammen og der er sjældent ret meget varm mad, de kan spise. Det er ofte tør mad, de spiser og nogle gange noget, der smelter let i munden og er let at synke. De er afhængige af at maden er helt ens fra gang til gang og selv den slags mad kan være et problem at spise, hvis de er ekstra trætte, er et andet sted end hjemme, eller i en situation, hvor der er fokus på dem.

Desværre er der ikke rigtigt nogen steder, man kan gå hen med disse problemer. Jeg gætter på, at i har forsøgt at tale med sundhedsplejerske og egen læge om det indtil flere gange – måske i også har været henvist til børneafdeling fordi hun er så tynd – og er endt hos diætisten, der efter bedste evne vejleder jer i at energiberige maden. (som hun ikke vil spise)

Hvis i har lyst til at inddrage mig i sagen, vil jeg da rigtigt gerne undersøge hende og se om der er noget, jeg kan gøre for at ændre på situationen.

jeg vil kunne se hende sidst i maj. Hvis i gerne vil have min hjælp, vil jeg foreslå, at du skriver til mig via kontaktformularen. Husk lige at skrive, hvor i landet i bor.

venlig hilsen
Ulla

Jeg har lige være til foredrag omkring senitive børn og fik dig anbefalet. Jeg har en pige på 10, som er en tro kopi af hvad hspforeningen skrive i deres omslag – og ja. Hun kan/vil/har ikke overskud til at spise. Hun er MEGET tynd. Og jeg vil mene hun har anorexi. Hun spise 3 skefulde morgenmad. Ingen madpakke i skolen – måske 3 slurke saft – og aftensmad skal tvinges i hende :- og jeg sige bare HJÆLP… Jeg føler jeg har forsøgt ALT. Både at snakke og tvinge mad i hende, men også at være “ligeglad” hvor hun selv styrer alt. Hun er super sensitiv. Madpakke pålæg skal ikke ændres og er ikke blevet det i ca. 1 år. så ja….jeg er på bar bund. Hun får lige hvad hun beder om. Hun har prøvet selv at smøre madpakken og selv handle m.m. intet hjælper..Så nogle gode forslag???

Tak

Det bedste vil være at få undersøgt, hvilke elementer hans spiseproblem består af og hvilke vaner og rutiner, som i er kommet ind i. Du beskriver jo selv situationen så flot. Derudfra sættes ændringer i værk, der er tilpasset hans problemer og jeres familiesituation.

Jeg har endnu fuldtids arbejde, så jeg har begrænset tid til at behandle privat og har derfor lidt ventetid. Men indenfor den næste måned skulle det nok kunne lade sig gøre at besøge jer. Jeg vil forvente, at 1 hjemmebesøg efterfulgt af mail, video og telefon supervision vil kunne bedre hans spisning – og jeres dynamik i familien betragteligt.

Hvis ovenstående kunne være noget for jer, så svar tilbage via min kontaktformular på hjemmesiden. Venligst skriv hvor i landet i kommer fra, så jeg har mulighed for evt. at samordne besøget med et andet. (på den måde sparer i penge og jeg tid:-))

venlig hilsen
Ulla

Jeg har en søn på 3½ år, han spiser sjældent selv. Hvis han spiser mere end ganske lidt til aftensmad, så er det fordi vi har afledt ham og “fodret” ham. Det gælder alle måltider: vi skal give ham skeen i hånden, når han spiser havregrød og føre den op til hans mund ellers spiser han den ikke. Vi skal lave sjov til aftensmad med små konkurrencer for at få han til at interessere sig for maden. Ellers skal vi aflede ham med spørgsmål mens vi selv giver ham maden. Han kan spise ret store portioner, når det foregår sådan. Men hvis vi selv overlader ham med maden, spiser han stort set intet. Han er ellers en meget intelligent dreng, og havde hurtigt et godt sprog og er sød og kærlig. Mad interessere ham bare ikke. Han ammede rigtigt godt da han var spæd og indtil han blev 9 mdr. og han startede godt op på grød osv. Det startede måske nok her, for allerede den gang måtte vi “snyde” mad i munden på ham, hvis han skulle spise hvad der mindede om et måltid. Ved at “snyde” mener jeg, at vi gav ham en mundfuld, når han åbnede munden, selv om det ikke var for at spise. Jeg kan godt høre det lyder forkert, når det bliver skrevet, men han var ikke utilfreds eller spyttede maden ud, han spiste den bare.

Jeg tænker nogle gange om det er vores egen fejl, at vi har hjulpet ham for meget med at spise, så han aldrig rigtigt er kommet i gang selv. Men vi blev egentligt enige om, at det var vigtigere, at han fik noget at spise til måltiderne end at han selv spiste det, for han har altid været lidt petit at bygning. Vi tænkte, at han jo tidsnok selv ville begynde at spise. Men det tidspunkt er bare ikke kommet endnu og jeg er lidt bekymret nu.

Efter jeg har læst på denne side, kan jeg se, at han sandsynligvis er et sensitivt barn. Han har aldrig kunne “tåle” skældud, han bryder altid helt sammen. Han giver også op overfor mindre kommandoer, som feks. “Tag din jakke på” eller “læg den på plads” og kan virke helt opgivende.
Han græder let til tegnefilm, hvor nogen er uretfærdige overfor hinanden eller hvis det bliver lidt voldsomt. Han har haft en lidt svær start i børnehaven, idet han er lidt bange for de andre børns kådhed.

Vi er 2 meget omsorgsfulde og kærlige forældre, der hele tiden fortæller ham, hvor dejlig han er og han får mange kram og kys. I starten tænkte jeg om det var fordi vi var for overbeskyttende, at han var så sart.

Hvad skal vi gøre? Jeg tænkte på om vi skulle lade være med at “fodre” ham, og bede pædagogerne i børnehaven om det samme. Det ville betyde, at han i et periode jo ikke ville spise ret meget og nok slet ikke sin morgenmad, men måske ville det få ham til at mærke sin sult bedre og selv begynde at spise? Jeg tror bare ikke, at jeg kan mere end en uge, for jeg er bange for, at han vil tabe sig og få det dårligt, hvis han ikke får spist. Tror du det kan være løsningen på problemet eller hvad skal der til? Han er heller ikke så vild med slik. Han har tit hjulpet med at lave maden og feks. lavet sin egen pizza, det synes han også der er sjovt, men så snart det skal spises, så er han ikke interesseret. Han har også haft en “hamstre”-periode i 2 års alderen, hvor han længe efter måltidet gemte mad i munden som han ikke ville synke.

Måske er det vores angst for at han ikke fik nok mad, der har udløst hans manglende interesse for mad, eller måske har han bare aldrig interesseret sig ret meget for det. Uanset så håber jeg at du har en løsningsmodel, så vores søn kan få normale madvaner igen.

Mad bides normalt af med fortænderne, tygges med kindtænderne, transporteres rundt i munden med tungen og lige før synk kippes den tyggede fødebolle ind lige midt på tungen og herfra synkes maden. Ved denne placering sikres en velfungerende synkeproces hele vejen ned i svælget.
Væske og flydende ensartede konsistenser, der ikke kræver tygning før synk (feks yoghurt) synkes med væskesynk.

Placeres maden forrest i munden, giver det problemer med synkeprocessen.
Du kan jo selv forsøge at spise noget enkelt som en kiks, eller et stykke knækbrød kun med formunden. Når du har tygget det antal gange, du normalt ville, så forsøger du at synke. Du vil sikkert mærke, at din mund og hals stritter imod igangsættelse af synkeprocessen og hvis du synker alligevel, vil det føles som om halsen snører sig sammen, din kropsspænding vil generelt øges, du vil måske forsøge at finde alternative måder at få maden ind midt på tungen, feks. suge den ind, eller lægge nakken tilbage i håb om at maden glider på rette plads. Måske kommer du til at hoste undervejs, fordi noget passerede mens brækrefleksen stadig var aktiv (den pauserer et meget kort øjeblik under normal synkning, imens strubelåget er forsvarligt lukket). Måske vil der lidt tid efter blive ved med at sidde en krumme og kilde i svælget.
“Formundsspisning” som er beskrevet ovenfor er den måde børn med spisevanskeligheder på baggrund af sansesarthed starter. De avancerer som regel til “hamsterspisning” over tid, hvor de godt kan tygge som vi andre gør, men de kan ikke lave det sidste kip ind på midten af tungen før synk. Ved at maden ligger ved kindtænderne er der en tendens til at noget lander uden for tandrækken frem for indenfor. Deraf hamsternavnet, for de kan gå fra bordet med mad i kindposerne.

Ofte lærer de sansesarte børn at spise kendt og tryg mad med normalt spise og synkemønster, mens ukendt og farlig mad afvises for at undgå ovenstående. Vi kalder dem for “mærkevareryttere”, fordi de som regel vælger mad (kendt), der er ens fra gang til gang (samme mærke, samme udseende, samme smag hver gang). De vælger ligeledes helst simpel mad. Dvs. mad, der ikke gemmer på overraskelser (sammenkogte retter er vildt kompliceret – men tomater er feks også komplicerede, fordi der er tre slags konsistens, en lille ært har 2: skallen og de 2 halvdele af den blødere midte)

Jeg håber ovenstående kan give mening og give dig en fornemmelse af om din datter mon er sansesart i munden.

Hvad gør i, hvis i finder ud af hun har spiseproblemer med baggrund i ovenstående:
Jeg kan desværre ikke pege på andre med samme kompetencer som jeg har.
Jeg har derfor besluttet mig for at opstarte privat praksis på deltid i nærmeste fremtid, så hvis det har jeres interesse, vil der være mulighed for at jeg kommer på hjemmebesøg, hvor jeg kan undersøge hende, give jer alle en uddybende forklaring og give råd og vejledning om hvordan i via nærmeste udviklingszone- og trafiklysstrategierne kan få hende til at turde at spise andet mad, end hun gør nu. Du kan lige nu kun se priser på foredrag og konsulentfunktion på hjemmesiden. Timeprisen og transportudgifterne vil være de samme ved et hjemmebesøg. Normalt vil et besøg være nok. efterfølgende vejledning vil kunne foregå via videoopload og mail/telefonrådgivning.
I skal forvente at et hjemmebesøg vil tage 3-4 timer. Hvis i vil have en skriftlig rapport efterfølgende vil det normalt tage ca 1 time at skrive. I kan også vælge selv at tage notater, så jeg kun skal skrive en handlingsplan. Den tager ca ½ time at skrive.

Det blev et meget langt svar, men jeg gætter på, at der er mange andre end jer, der sidder med samme problemsstilling og som vil kunne få glæde af ovenstående.

med venlig hilsen
Ulla Lebahn