Det lyder da helt tydeligt som om, du også har en datter med sensorisk ubehag i munden. Når barnet har denne taktile skyhed, kommer det ofte til at bruge munden forkert, når det skal synke. Det giver mange fejlsynk, eller tæt-på-fejlsynk episoder allerede i amme/flaskeperioden. Barnet kommer tit til at kaste eller gylpe op.
Når det skal til at spise skemad, så synkes maden ikke, men kommer bare ud igen og det der ved en fejl glider ned i svælget, vil komme forkert ned og igen udløse host, gylp eller opkast. Andre gange er barnet på forkant og nægter at indtage andet end det, det i forvejen ernæres med. Det hjælper ikke at gå tidligt i gang med skemad.
Det at i må bløde maden op, tyder på at hun fortsat forsøger at synke maden med et “væskesynk” frem for et “madsynk”. Hun er sikkert bagud i udvikling motorisk og sensorisk i munden.

Jeg har mødt mange børn – også større børn – der fortsat er ca 6-8 mdr. gl. udviklingsmæssigt i munden. Det viser sig ved at de bliver svært kræsne, kun spiser bestemte typer mad. (som regel simpel enkomponent mad, der smelter let i munden) De spiser med formunden (trutmund) og sidder længe med maden i munden.

Når de bliver ældre igen, udvikler de tit “hamsterspisning”, hvor maden ender i kindposerne og ikke bliver sunket. De vælger tit at drikke til hver mundfuld for at forsøge at skylle maden ned.
Ovenstående eksempler er det typiske billede, men det kan variere meget.

Du kan i mit svar til Mette (20.1.12) se beskrevet, hvordan du på en enkelt måde undersøger dit barn i munden. Da din datter er så gammel at mundstimulering ikke forventes at være mulig at udføre, vil jeg anbefale, at du køber biderangle og ske som beskrevet ovenfor. Du kan hvis du har erfaring med det, også stimulere på huden og kroppen. (eller finde en kollega, der kan vise dig hvordan)

Jeg håber at mit svar vil hjælpe dig på vej til nogle bedre måltidsoplevelser med din datter.

venlig hilsen Ulla Lebahn

Man kan ved en simpel lille test afgøre om hun har dette ubehag:
Med en renvasket lillefinger med helt kortklippet negl kan du undersøge hende i munden. Det gøres lige før et forventet måltid, hvor hun virker sulten. Hav hende liggende foran dig på på knæene, så hun ligger med ansigtet mod dig (som i en skråstol). Lad hende vænne sig til at have din finger tæt på munden, berør læberne og list forsigtigt din finger op i ganens top med håndfladen pegende mod loftet og neglen pegende ned mod tungen. Lad fingerspidsen ligge stille der. Nogle gange udløses brækrefleksen allerede ved denne berøring (det er altid unormalt)
Læg mærke til, hvad tungen gør, mens du holder fingerspidsen forsigtigt i ganens top. Hvis tungen sutter kraftigt og i hele fingerens længde, er der ingen ubehag på tungen. Men hvis hun trækker tungen tilbage som en vold eller kun sutter med tungespidsen kan der være ubehag ved berøring på tungen. Kan du berøre tungen helt bagud til det område, hvor det føles som en overgang fra fint til groft sandpapir, så er det helt naturligt, at der kommer en brækrefleks.

Ved små babyer (under ca 4 mdr) kan man ved at mundstimulere på en bestemt måde vænne tunge og gane så meget til berøring, at overgang til fast føde ikke længere er et problem.
De større børn (4mdr og opefter) vil som regel vægre sig mod denne stimulation. De kan med fordel selv stimulere sig med en god biderangle med dupper på. Det kan også være en god ide at give børstestimulation, dybe tryk eller ledkompression. Alle disse teknikker kræver en god instruktion. Du kan sikkert finde en lokal privatpraktiserende børne ergoterapeut, der kan hjælpe dig med dette. se evt. http://www.etf.dk/2175/

Hvis dit barn er sart i munden er det en god ide at starte med en helt blød silikoneske, når det skal til at spise – og samtidig være meget påpasselig med kun at give dit barn noget, hvis det vil have noget. Lad det selv røre og gøre noget med maden – også selv om det grisser, for det vil give barnet chanche for at lære maden at kende inden det skal ind i munden.

Biderangler (chewy tubes – den grønne T formede eller den røde D formede er bedst) og skeer (Flexy spoon mini – shore 70) finder du på http://www.birdhouse.dk

Det blev godt nok et langt svar, men mon ikke der er flere end dig, der kan få glæde heraf.
Jeg håber i hvert fald, at du kan komme lidt videre med din datters spisning.
venlig hilsen
Ulla Lebahn

Læste lige om dig på Etf’s hjemmeside, og hvor lyder det bare spændende. Jeg har en datter på 9 måneder, som har haft utrolig svært ved at komme igang med maden. Fra hun var spæd til hun var 4-5 måneder brækkede hun konstant sit brystmælk op. Prøvede tidligt til med grød, da hun var 4 måneder, men det resulterede ofte i fejlsynkning og udløste brækrefleks. først omkring 7-8 mdr alderen begyndte hun at fatte interesse for skemaden, men brækkede stadig ofte maden op, og skulle helst have grød svarende til 4 mdrs alderen uden klumper. Det skal siges hun er godt i stand og trives vægtmæssigt, hun er en glad og tilfreds pige. Derfor har sundhedsplejersken heller ik rigtig taget det seriøst ” det kommer nok”. Hun kan nu spise bondebrød, hvis det er most lidt og kartofler most med gaffel, men hun fejlsynker stadig ved næsten alle måltider. Det har skabt stor frustration for mig, for man kommer nok automatisk til at presse for hårdt på. måske har jeg netop et særligt sensitivt barn eller er hun bare umoden rent mundmotorisk som børn er i den alder? Vi har forsøgt med narresut, men det vil hun ikke, da den udløser brækrefleks.
jeg er selv ergoterapeut og har stor interesse indenfor området, har bla. FOTT grundkursus og erfaring med hjerneskadede børn, der har spise/synke problemer. Hvordan kommer jeg videre med min problemstilling?

Vh Helle Nielsen

mvh

Helle

Jeg er mor til en pige på knap 4 år, som 5 måneder gammel fik konstateret en relationsforstyrrelse, der udmøntede sig i en spiseforstyrrelse.

Jeg vil rigtigt gerne hører mere om jeres historie hvis du har overskud til det pr. telefon.

Du er meget meget velkommen til at skrive til mig på ovenstående mailadresse.
mvh

Helle